søndag den 27. november 2011

Hvilke præventionsmidler findes der?

Der findes mange forskellige præventionsmidler, og det kan være svært at vælge hvilken man vil bruge. Der findes flere forskellige ting som har betydning for hvilken præventionsmetode man vælger. Bl.a. alder, livssituation, erfaring, viden, helbred og økonomi. Nogle former for prævention er sikrere end andre, men kondomet er stadig det eneste som beskytter mod kønssygdomme.
Vi kan dele de forskellige midler op i 4 grupper: naturlig prævention, barriere metoder, hormonmetoder og kemiske metoder.

Naturlig prævention: Afbrudt samleje, sikre perioder.
Den naturlige prævention har en sikkerhed mellem 70 og 98 procent. Det er dog ikke særlig meget, da 70 procent er den sikkerhed der også er ved et ubeskyttet samleje.
Den naturlige prævention anbefales ikke, fordi usikkerheden er så stor.

Barriere metoder: Kondom, femidon (kondom til kvinder), pessar og sterilisation.
Barrieremetoderne har en sikkerhed mellem 83 og 97 procent. Grunden til at sikkerheden ligger under 100 procent er fordi at barrieremetoderne så som kondom og pessar ofte bliver glemt når man er i situationen, selvom ens intuition var at bruge dette.
Hvis man husker fx kondomet er der stadig flere ting som kan mindske sikkerheden. Kondomet kan gå i stykker, eller kan rulle af.

Femidon (kondom til kvinder) bliver stort set ikke anvendt i Danmark. Det er både dyrt og besværligt at bruge. Femidon er ikke til at købe i supermarkeder, men hvis man ønsker at bruge denne prævention kan man dog bestille det hjem fra apoteket eller købe det over nettet.

Kondomet har en sikkerhed mellem 83 og 97 procent. Kondomet er den eneste prævention som beskytter mod sexsygdomme, derfor er det altid en rigtig god idé at bruge kondom hvis man skal være sammen med en ny eller tilfældig partner.


Hormonmetoder: P-plaster, p-ring, p-piller, minipiller, p-stav og hormonspiral.

Hormonmetoderne har en stor sikkerhed som ligger mellem 92 og 99 procent.
P-piller, p-plaster og p-ring omtales på samme måde. Disse 3 ting indeholder østrogen og gestagen som erstatter kvindens egen hormonproduktion mens disse midler tages.

En p-pille er en lille pille som man tager hver dag omkring samme tidspunkt i 3 uger, så holder man en pause på 7 dage hvor man vil få en blødning. Efter 7 dage uden piller, starter man forfra igen.

P-plasteret er et tyndt hudfarvet plaster som sættes på huden. På den måde bliver der afgivet østrogen og gestagen til huden. P-plasteret skal skiftes efter 7 dage, og må helst ikke sidde samme sted hver gang. P-plasteret kan evt. sidde på ballen, ved underlivet, øverst på ryggen eller andre steder på huden hvor der ikke er mange hår og hvor det ikke vil blive generet af stramtsiddende tøj.

P-staven er på størrelse med en tændstik og indsættes ind under huden på overarmen. P-staven virker beskyttende mod graviditet i 3 år.


Kemiske metoder: Kobberspiral

Kobberspiralen har en høj sikkerhed mellem 95 og 99 procent. Kobberspiralen afgiver kobber til livmoderen, og dette kobber er giftigt for sædcellerne. Sædcellerne bliver dårlige til at bevæge sig og til at befrugte et æg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar